Søvnløshed (insomni)

Søvnløshed er et af de hyppigste problemer, der fører patienten til lægen. Det kan ses som symptom på en række af de søvnsygdomme, der er nævnt ovenfor. Derfor bør man hos alle patienter, der klager over søvnløshed, være opmærksom på om sådanne forstyrrelser kunne ligge til grund. Ofte vil en grundig udspørgen afklare sagen; i andre tilfælde er cardiorespiratorisk monitorering eller polysomnografi nødvendig.

Ligeledes må man klarlægge, om der ligger psykiatriske lidelser (først og fremmest depression) til grund.

Hos flertallet af patienterne med søvnløshed finder man imidlertid ikke andre tilgrundliggende sygdomme.
  
Insomni defineres som problemer med at falde i søvn (det tager mere end 30 min.) eller opretholde søvnen (man er vågen mere end 45 min. af den tid man burde sove).

Problemet kan være forbigående: fx situationsbetinget (emotionelle/sociale traumer, flytning, tidszoneskift, skifteholdsarbejde), eller det kan være mere permanent: psyko-fysiologisk ("kamp" i sengen, hvor man ved en uheldig indlæring forbinder sengen med den dårlige søvn) eller måske bare dårlige sovevaner.
 
Hvis tilstanden varer mere end nogle få måneder, er der risiko for kronisk insomni, hvor søvnbesværet bliver stående, selv om den udløsende faktor er borte. Mange af disse patienter udvikler sekundære depressive tilstande og har i hvert fald en betydeligt nedsat livskvalitet på grund af kronisk træthed og utilstrækkelig hvile.

Endelig har nogle patienter såkaldt habituel insomni (”childhood onset insomnia”), hvor de siden tidlig barndom aldrig har kunnet sove tilstrækkeligt megen dyb søvn. De sover ekstremt let, og selv en beskeden portion stimulantia (fx en kop kaffe) kan holde dem vågen en hel nat.

Ved habituel og ofte ved mange andre former for insomni kan patienten ikke sove om dagen, trods stor træthed. Dette i modsætning til fx søvnapnø og PLMS, hvor den dårlige nattesøvn søges ”indhentet” ved søvn om dagen.

Det er dog vigtigt at skelne mellem:
 

• Reel insomni, dvs. for lidt eller for dårlig søvn, og
• Fejlopfattelse af søvnen, dvs. at man tror, man sover for lidt, men hvor polysomnografi viser, at nattesøvnen er normal. Nogle af disse ”patienter” vil vise sig at være ”short sleepers” dvs. at de sover kort, men godt – forstået således at de uden besvær kan holde sig vågen hele dagen!

Behandling

Kortvarige insomnitilstande vil som regel svinde af sig selv, evt. hjulpet på vej med et sovemiddel, der kan bryde ”den onde cirkel”.

Mere kronisk insomni – hvor tilgrundliggende neurologiske, psykiatriske eller medicinske sygdomme er udelukkede – er ofte ret hårdnakkede, og ikke sjældent kan psykologisk behandling være nødvendig. God hjælp kan man dog også finde i råd om søvnhygiejne.

Desværre er tilbuddet om psykologisk behandling af kronisk insomni i Danmark meget sparsomt. Oftest skal patienten tillige betale selv. ScanSleep tilbyder et sådant kursus.